Om Sonora

Kor Sonora – når minder får klang igen

Der findes øjeblikke i livet, hvor fortidens toner pludselig begynder at røre på sig igen. Hvor noget, man troede var gemt i hjertets stille kroge, vågner og kalder én tilbage til en tid fyldt med musik, fællesskab og forventning. Sådan et øjeblik opstod, da en flok tidligere korpiger fra Konservatoriets Pigekor i Esbjerg fik den samme længsel: Vi vil synge igen.

​

Det begyndte som et stille ønske – hos nogle endda mere end 25 eller 30 år efter sidste nodemappe blev lagt på hylden. Men minderne stod skarpt: Korrejser til både nær og fjern, latter i busser og i øvelokaler, korsatser der spændte fra mol til dur, fra det inderlige til det legende. Og så var der harmonierne – dem, der ikke bare lagde sig i rummet, men i kroppen.

​

Med tiden blev ønsket til handling. Og handlingen blev til Kor Sonora.

At 30 tidligere korpiger nu er samlet igen, er i sig selv et lille musikalsk mirakel. Men det største mirakel er måske dette: At den, der engang formede deres stemmer, guidede deres musikalske mod og løftede deres udtryk – Lone Gislinge – igen står foran dem. Som dirigent. Som musikalsk kompas. Som den trygge, inspirerende og kvalitetsbevidste kraft, hun altid har været.

​

Når Kor Sonora mødes, føles tiden både ny og velkendt. Stemmerne er ikke rustne. Tværtimod. Det viser sig, at årene kun har givet klang, erfaring og mod. At indsatser og fraseringer stadig sidder i kroppen. At de husker, hvordan et pianissimo kan bæres som en hemmelighed – og hvordan et fortissimo kan føles som frihed. At musikken igen får lov til at brede sig fra hjertet og ud i rummet.

​

Kor Sonora er et nyt kor. Men også et gammelt. Det er en fælles historie, der har fået nyt liv. Et rum, hvor minder får lov at synge igen, og hvor stemmer, der engang var unge, nu mødes med varme, modenhed og den samme glæde, der startede det hele.

​

Velkommen til Kor Sonora – her, hvor fortiden får klang, og fremtiden lyder lovende